Faldstammerenovering

Sidst opdateret 22. maj 2021

Der kan være mange grunde til at renovere faldstammen i dit hus. Måske skal du alligevel have renoveret dit badeværelse og har fundet ud af, at faldstammen også synger på sidste vers. Eller måske trænger den bare til en update, ligesom resten af huset.

Faldstammen er ikke det første vi kaster os over, når det kommer til renovering af drømmehuset. Det er ikke en af de ting vi kan se, tænker over eller måske endda ved, helt, hvad er. Herunder får du svar på nogen af de mest stillede spørgsmål, når det kommer til renovering af faldstammen.

Hvad er en faldstamme?

Faldstammen er, kort sagt det rør, der sørger for at dit spildevand og det, der er i det ender i kloakken. Faldstammen er fast inventar i alle boliger på flere etager. Det forbinder toiletafløb, badeafløb og køkkenafløb til kloakken gennem vandlåsen.

Hvornår har du brug for at renovere faldstammen?

I gennemsnit holder en faldstamme mellem 70 og 80 år, herefter er det en rigtig god ide at få den gennemtjekket og eventuelt opdateret.

Der kan være mange måder at se, om der er brug for at få et tjek. Det kan for eksempel være:

  1. Lugt fra afløbet. Vandlåsen er installeret for at sørge for at lugten fra faldstammen ikke stiger op gennem afløbene, men, hvis der alligevel begynder at lugte, kan det være et tegn på, at faldstammen ikke fungerer som den skal.
  2. Dårligt skyl i toilettet. Hvis ikke dit toilet skyller ordentligt ud, så kan det ligeledes betyde, at der er problemer i faldstammen, det kan eventuelt være tegn på, at røret er stoppet.
  3. Skjolder eller fugtpletter på rør eller omkring afløb. Det kan tyde på, at der er utætheder i faldstammen og at røret måske er tæret og trænger til en rensning eller en coating.

Hvis du har mistanke om, at der er problemer med din faldstamme eller den eventuelt trænger til en kærlig hånd, så er det en rigtig god ide at tage kontakt til en professionel.

Find den rigtige løsning

Det er altid muligt at indhente forskellige tilbud på det job du gerne vil have udført og på den måde finde det tilbud, der passer bedst til jeres behov.

På nettet findes der i dag en række sider, der kan hjælp dig med at finde tre gode og professionelle tilbud kvit og frit. Det betyder, at du ikke behøver at bruge en masse tid på at ringe eller skrive rundt til forskellige firmaer og sætte dig ind i, hvor meget det er normalt at betale eller, hvilke forskellige løsninger, der er tilgængelige.

Hvordan fungerer en faldstammerenovering?

Der findes forskellige måder at få styr på en faldstamme, der trænger til en kærlig hånd. Det er ikke nødvendigvis løsningen at bryde vægge og gulv op, så du kan få udskiftet den gamle faldstammen. I dag findes der en række andre, spændende muligheder for at forlænge levetiden på den gamle faldstamme.

Det er et relativt nyt fænomen at skulle renovere faldstammer, for som levetiden antyder, så er det ikke mange af de huse, der står i dag, der stadig har den oprindelige faldstamme. Derfor er der rivende udvikling i de muligheder og løsninger der er i forbindelse med et voksende problem i ældre bygninger.

Coating

De mest brugte former for renovering i dag indebærer at faldstammen bliver renset og genisoleret indefra, så man på den måde kan undgå at skulle sætte nye rør i hele vejen ned eller udskifte dele af det gamle. De mest udbredte former for renovering er coating, som betyder, at den eksisterende faldstamme renses grundigt på indersiden, tørres grundigt og derefter sprøjtes med en coating, der skaber en slags nyt rør inden i det gamle.

Denne metode forlænger livet på den gamle faldstamme med op til en ny faldstammes levetid. Det er en langt mere miljøvenlig metode, da der ikke skal bruges ressourcer på at bortskaffe den gamle faldstamme.

Strømpeforing

Med denne form for renovering føres der en strømpe af filt eller glasfiber, der er imprægneret med kunstigt harpiks, ned i faldstammen. Når strømpen er på plads, pustes den på plads, så den kommer til at slutte helt tæt til det gamle rør og dermed dækker for de skader eller utætheder, der må være i det gamle rør. Ifølge producenterne har denne metode en holdbarhed på 50 til 100 år.

Denne metode bruges oftest på isolerede steder med synlige skader og ikke til at isolere hele rør.

Hvis du bor i et ældre hus med flere etager, er det helt sikkert, at der ligger en faldstamme et sted i forbindelse med toilet og bad på første sal. Tag kontakt til en professionel i dag og få tjek på om din faldstamme trænger til en renovering.