Gulvisolering – Isolering af gulv giver bedre indeklima og velvære!

Sidst opdateret 14. april 2023

Med manglende gulvisolering , spilder du en masse varme, og gulvet vil føles koldt. Det kan føles, som om det trækker ved fødderne. Men hvad værre er, så kan der vokse skimmelsvamp under gulvbrædderne, hvis dit gulv ikke er isoleret ordentligt. I nogle ældre huse er isoleringen mellem gulv og jorden slet ikke tilstede og i disse tilfælde kan der opstå skimmelsvamp under gulvbrædderne pga. manglende isolering fordi der opstår fugt.gulvisolering, Gulvisolering – Isolering af gulv giver bedre indeklima og velvære!

Fodkoldt – Det første tegn på at noget er galt

De fleste har oplevet kulden om morgenen og om aftenen når man slapper af. Løsningen for langt de fleste er at skrue ekstra op for varmen, selvom der stadig kan være varmt i rummet. Det er en ekstrem dyr og meget kortsigtet løsning. Du vil aldrig få det indeklima og den velvære som du drømmer om med lappeløsninger.

Undersøg om dit hus mangler gulvisolering.

Er dit hus bygget efter 1985?

Hvis dit hus er bygget efter 1985 er dit hus rimelig dækket ind mht. gulv isolering. i 1985 startede man med 100 mm i gulvet. Er dit hus fra før 1985, er der mulighed for at isoleringslaget ikke er optimalt, og skal enten skiftes eller suppleres med yderligere isolering. Faktisk kan den helt mangle i nogle ældre huse. Særlig med dig der har krybekælder.

Husk at få tjekket dine vandrør. I gamle huse og ældre installationer ser man ofte at de ligger helt u-isoleret under gulvet.

300 mm gulvisolering – hvad er standard og krav ?

Gulve der skal renoveres eller hvor, der skal installeres gulvvarme,  skal i følge bygningsreglementet, have minimum 300 mm isolering. Det har siden 2015 været et krav med 300mm i gulvisolering.

Som tommelfingerregel ser man at, hvis du har 100mm eller mere i isolering allerede, så kan det ikke svarer sig at lave det om alene for at spare på regningen. Men skal du renoverer gulvet så skal du sørge for at se på isoleringen.

Få en professionel til at tjekke om dit gulv er isoleret korrekt.

En alternativ løsning er isolering af husets fundament

Hvis du ikke kan komme til gulvene indefra eller ikke synes at en total renovering indvendig er det du har brug for, så kan du vælge den måske noget dyrere løsning. Du kan isolere husets fundamenter og sokler udefra. Husets sokkel skal graves fri, så der bliver bliver plads til at få isolerering monteret på soklerne, sokkel/fundamentet rengøres.
Hvis sokkel/fundament er for ujævn til, at isoleringen kan slutte tæt til soklen/fundamentet, tilrettes den, inden isoleringen monteres. Fundament og sokkel får en vandtæt membran, og ude på denne bliver isoleringen påført. Der afsluttes med et stålprofil, så vand og fugt ikke kan trænge ind i isoleringen.
Uden på isoleringen lægges først grus og sten som drænende lag og til allersidst jord. Det er vigtigt, at isoleringen er diffusionsåben, dvs. drænende og ikke vandsugende.

Pris eksempler på gulvisolering

EKSEMPEL 1: ISOLERING MED 100MM UNDER GULV FRA KRYBEKÆLDER
Efterisolering af 150 m2 gulv over en ventileret kold krybekælder. Gulvet mod krybekælderen er uisoleret og dermed den største varmesluger. Der er fjernvarme i huset som primær varmekilde

Pris for 100 mm efterisolering inkl. nye gulve og arbejdsløn er 170.000 kr. inkl. moms.

Årlig besparelse i varme er ca. 14.500 kr.

EKSEMPEL 2: ISOLERING MED 400 MM. DER STØBES HELT NYT GULV MED GULVVARME
I et parcelhus på 130 m2 er der 50 mm isolering i gulvkonstruktionen. Huset er opvarmet med fjernvarme. Gulvet brydes op, og der etableres et nyt gulv, der isoleres med 400 mm trykfast isolering, og der støbes 100 mm betongulv med gulvvarme. Som finish udlægges der svømmende gulv

Udgiften for arbejdet er cirka 450.000-500.000 kr. inkl. moms.

Årlig besparelse i varmeregningen er cirka 2.000 kr.

Den tredje løsning med gulvvarme

Du kan også vælge nyt terrændæk, hvis du alligevel skal installere gulvvarme. Etablering af nyt terrændæk bliver ofte valgt hvis der er problemer med fugt eller vandskader efter større regnskyl. Dette er dog en dyr løsning som vi ikke kan anbefale, hvis der i forvejen er isoleret i gulvet.

Skal gulvet isoleres effektivt, skal der lægges et isoleringslag på mindst 300mm. Det vil oftest kræve at man er nød til at bryde betonlaget under huset op og grave det ud, så der bliver plads til at installere isolering under terrændækket. Dine gulve skal fjernes, der graves, etableres et kapillarbrydende lag, som isoleres med trykfast isolering, støbes nyt radonsikret betonlag, opføres dampspærre samt isoleres mellem strøerne og der lægges et helt nyt gulv.

Hvordan isolerer du gulvet i et hus uden kælder?

Derfor kan det være rart at vide om det du planlægger at renovere, rent faktisk vil løse problemet med fodkulde og træk samt give mest mulig varmebesparelse for pengene. Vi anbefaler du kontakter en energivejleder, som kan give dig råd.

Der er overordnet set 3 forskellige muligheder for at isolere gulvet i et hus, der ikke har kælder:

  • Du kan isolere under stuegulvet. Giver mening hvis du skal have f.eks. gulvvarme eller hvis der ingen isolering er i forvejen
  • Du kan etablere et nyt isoleret terrændæk.
  • Du kan isolere udefra ved at isolere husets fundament og sokkel.

Det kan være en svær opgave

Det kan være en uoverskuelig opgave at gøre selv samt at du ikke er forsikret på samme måde som, hvis du får en professionel til at gøre det. At isolerer gulvet kan være dyrt, men du kan spare mange penge samt få et langt bedre indeklima.

Et velisoleret hus er mange flere penge værd når du skal sælge så husk at tage det med i dine betragtninger.

Hvordan virker 3byggetilbud?

Se denne korte video og find ud af hvordan det virker når du gennem os modtager 3 forskellige tilbud på din opgave. Se hvordan du holdes i hånden hele vejen igennem processen.

Kilder og referencer
Energitjenesten.dk
Energistyrelsen
Bolius
Byggeri Og Energi

2 kommentarer til “Gulvisolering – Isolering af gulv giver bedre indeklima og velvære!”

  1. Hej Søren, vi skal renovere en hus fra 1974 og have revet gulvet op og støbt nyt gulv med gulvvarme i. Problemet opstår så her fordi vi kun har plads til 100 mm hvis vi også skal støbe et betonlg/ klarlagt på 100 mm. Ville det være et total no Go at gøre? Hvad ville man kunne gøre uden at skulle banke beton op og grave ud for at kunne få 300 i?

    Svar
  2. Hej Søren
    Vi står i lidt samme situation som Nicolai. Vi har ca 200 mm at gøre godt med lige nu, da vi har et hulrum mellem trægulv og det eksisterende terrændæk af beton. Vi har ikke højt til loftet, så ønsker helst ikke at tage de 100 mm vi skal bruge, samt gulvvarmerør og trægulv. Kan man gøre noget i dag, der er lovligt, hvor man ikke tager 100+ mm af højden, uden at vi skal banke terrændækket op?
    Mvh Randi

    Svar

Skriv en kommentar