Tips og tricks til at bekæmpe ondt i ryggen med dobbeltsenge

, Tips og tricks til at bekæmpe ondt i ryggen med dobbeltsenge

Sidst opdateret 22. maj 2021

Ondt i ryggen er noget, som rigtig mange danskere lider af. Desværre er det også en lidelse, som vi ikke ved særlig meget om. Nærmere bestemt ved lægevidenskaben ikke særlig meget om, hvordan man behandler ondt i ryggen.

Det kan være et kæmpe problem for rigtig mange danskere, som døjer med rygproblemer af forskellig art på en daglig basis. Det er måske ikke noget, der direkte ødelægger deres hverdag. Men det generer og forstyrrer, og det betyder, at det ødelægger livskvaliteten. Derfor tager mange hver dag smertestillende piller, men det er ikke en holdbar metode.

Du kan gøre noget selv

Heldigvis er der faktisk mulighed for selv at tage affære, når det kommer til ondt i ryggen. Det er ikke alle former for rygsmerter, som man kan kurere. Men der er faktisk mange gener, man kan minimere, hvis man forebygger og behandler derhjemme.

For eksempel kan man gå til en fysioterapeut og få nogle øvelser, der kan aflaste og spænde op for de plagede områder. Men man kan også gøre en del ved at ændre på den måde, som man sover på. Her kommer nogle tips og tricks til, hvordan en god dobbeltseng kan afhjælpe rygproblemer.

1. Vælg en seng af høj kvalitet

En dobbeltseng er noget, som de fleste mennesker enten har eller på et tidspunkt kommer til at anskaffe sig. Desværre er det sådan med senge, at mange af os har en tendens til at vælge den billige model frem for modellen af høj kvalitet.

Det er en fejl, for lige præcis når det kommer til dobbeltsenge, så er det helt klart værd at investere sine penge. En god seng med masser af komfort og en god madras vil nemlig give sin pris mange gange tilbage i forhold til en sund og udhvilet krop.

2. Få foretaget en madrastest

Madrassen er en af de ting, der har størst effekt i forhold til rygproblemer. Sover man på en madras, der ikke egner sig til ens rygtype, kan man nemlig komme i store problemer. Heldigvis tilbyder mange sengeproducenter en såkaldt madrastest.

Med en madrastest kan man komme ned og teste, hvad ens ryg, nakke og lænd har brug for. Måske er det en blød madras, der lader én synke ned. Men det kan også være, at man har brug for en hård madras, der støtter og stabiliserer.

3. Vælg en dobbeltseng med hæve-sænke-funktion

En anden rigtig god idé kunne være at investere i en seng, der kan hæves og sænkes. Tit har vi en tendens til at sidde halvt op i sengen, og det kan være skidt for længen og nakken. Men med en seng, der kan hæves og sænkes, kan selve sengen støtte vores ryg, når vi sidder op.

På den måde undgår vi at falde sammen i ryggen og dermed slide unødigt på den. Det kan være en fordel, når man ligger i sengen og læser, skriver på sin computer eller ser fjernsyn.

Denne tips og tricks artikel er skrevet af Bolex Formidling med hjælp fra sov-bedre.dk og
testsektionen.dk