Mange moderne huse er bygget uden skorsten, fordi det ikke længere er nødvendigt at bygge en brændeovn ind i huset. Men hvad gør man så, hvis man stadig gerne vil have hyggen af den levende ild inde i huset? Man køber en biopejs.

Med en biopejs slipper du for alt det upraktiske ved en almindelig pejs og får alt det hyggelige ved at have levende ild. Max hygge for minimalt arbejde. En anden fordel ved biopejsen er, at den er mere miljøvenlig end sine ældre alternativer som brændeovnen eller kaminen.

Så hvis du overvejer at anskaffe dig en pejs, bør du læse med her.

Hvad er en biopejs?

En biopejs er i bund og grund et alternativ til de mere krævende pejsetyper, der kører på gas eller træ som brændsel. Navnet biopejs kommer af det faktum, at den kører på bioethanol, som er et brændstof, der laves af biomasse.

Derfor leveres og installeres biopejsen også uden skorsten eller andre større udsugninger. Grundet brændstofkilden er de sikre at have i det meste af hjemmet, og derfor findes der også rigtig mange forskellige typer biopejse, som vi vil gennemgå om lidt.

Hvor meget varmer en biopejs?

En af de gode ting ved en klassisk brændeovn er, at den varmer dejligt – men gør en biopejs også det? Både ja og nej. Ja fordi den selvfølgelig varmer når det er en reel afbrænding, der sker. Nej fordi det ville være for dyrt at bruge biopejsen som sin primære varmekilde. Lad os gå lidt mere i detaljer.

Biopejsen kan sagtens varme et rum på 20+ kvadratmeter, men det er begrænset hvad fordelen er herved. Tværtimod. Afhængigt af hvilken biopejs du køber, ligger effekten på op mod 4 kW, mens en almindelig brændeovn ligger på op mod 8.

Det giver derfor god mening af bruge biopejsen som et hyggeelement, som man dog sagtens kan sidde og varme sig ved. Det er jo ild.

Hvor meget bioethanol bruger en biopejs?

Biopejsen brændselsolie er som sagt bioethanol, og der er selvfølgelig forskel på hvor meget de enkelte pejse bruger. Mange af dem har et forbrug på ca. en halv liter bioethanol pr. time. Så hvis din biopejs har et brændkar på 1,5 liter kan den brænde i 3 timer på en opfyldning.

Prisen på bioethanol varierer, men i øjeblikket ligger literprisen på omkring 20 kroner. Det betyder, at det koster omkring 10 kroner i timen af have biopejsen kørende. På den måde er det meget let at styre, hvor meget ethanol din biopejs bruger, så du kan passe det ind i din økonomi.

Flere muligheder end en almindelig pejs

En af de helt store fordele ved biopejsen er, at der findes virkelig mange muligheder for at integrere dem i et moderne hjem. Du er ikke bundet af, at den skal stå på gulvet og have plads til en skorsten.

Biopejs til væg

Der findes rigtig mange biopejse, som er beregnet til at monteres på væggen. De kan hænge på stort set alle vægge, og en biopejs til væggen er også en god idé, hvis du gerne vil forny hjemmet og prøve noget nyt uden at tage plads fra gulvet. Den væghængte biopejs udgør et lille kunstværk i sig selv, og så er den bare rigtig hyggelig.

Biopejs til bordet

En anden, og lidt mindre løsning, er en biopejs til bordet. Det er også en billigere løsning, og på den måde en god mulighed for at prøve det af. Disse mindre typer kan stå på midten af bordet, når der skal hygges på en kølig aften på terrassen. Og så kan du jo fx riste skumfiduser over den.

Biopejs-indsats

En populær løsning, som er lidt dyrere og mere omfattende, er en indbygget biopejs. Man kan købe forskellige biopejs-indsatser, som passer i mange moderne hjem. Fordelen ved en biopejs-indsats er, at den giver et mere fuldendt udtryk i stil med en ægte kamin eller brændeovn.

Men selvom de er indbyggede, behøves de stadig ikke en skorsten. Derfor er der i princippet uendelige muligheder for placering, så man kan fokusere 100 procent på indretning og æstetik frem for praktikaliteter.

Skal du have hjælp og et godt tilbud?

Hvis du ikke selv har nok viden om biopejse, men stadig er interesseret i at få en installeret, er det en god idé at søge professionel hjælp. Du kan med fordel indhente tre tilbud fra forskellige firmaer og i ro og mag vælge det, der passer bedst til din pengepung. Det er bare at komme i gang! Der er masse af biopejse på tilbud på markedet.