Vidste du, at hvis du bor i et murstenshus, hvor facaden ikke er malet eller pudset, så siger tommelfingerreglen, at dine mure skal omfuges cirka hvert 30 år?

En omfugning er et større projekt, men det sørger for, at det, der binder murstenene sammen, ikke bliver udsat for vejr og vind og forgår. Dermed har fugerne først og fremmest en vigtig funktion i forhold til husets tilstand og levetid, men der er bestemt også en visuel side af sagen, det ses på de mange steder i de større byer, hvor ældre bygninger får et ansigtsløft med nye fuger.

Hvordan ved du, om du har brug for en omfugning?

Det er ganske simpelt at teste, om dine fuger trænger til en opfriskning – og det er en rigtig god ide at tjekke, hvis du er i tvivl om, hvornår det blev gjort sidst.

Hvis du ønsker at tjekke dine fuger, kan du ganske enkelt tage en skruetrækker med ud og kradse lidt i fugerne. Er de tynde eller meget bløde, er det tid til at få styr på dem.

Det er meget vigtigt, at der er styr på fugerne i det murværk, for hvis de ikke bliver skiftet, kan det resultere i fugtskader.

Når fugerne udsættes for elementerne, er det uundgåeligt, at de begynder at revne og skalle. Det i sig selv er ikke farligt, men hvis der ikke bliver gjort noget ved det på et tidspunkt, så kan fugt og vand finde vej ind gennem revnerne og begynde at forårsage fugtskader, hvilket hverken er ønskværdigt for dig eller murværket.

Hvordan foregår en omfugning?

Når du skal have lavet en omfugning foregår det i flere etaper.

  1. Først skal de gamle fuger fjernes. Det kan gøres hurtigt med et spidst redskab, der får fjernet alle de løse stykker og den gamle fugemasse. Det er dog vigtigt at være forsigtig og ikke bruge værktøj, der kan forårsage skade på det omkringliggende murværk.
  2. Så skal murværket forberedes. Det foregår ved at støv og andre små partikler fjernes fra revnerne mellem stenene med en kost, der samtidig vander sten og revner, så de binder bedst muligt til den nye fugemasse. Det er vigtigt at vælge en kost, der kommer godt ind i alle hjørner, for at undgå at den nye mørtel ikke binder godt nok.
  3. Den nye fugemasse lægges på med en sprøjte i rigelige mængder. Her kræver det et vist håndelag, så du undgår hulrum og huller i fugerne.
  4. Når der er lagt masse i alle revnerne, skal de trykkes sammen og den overskydende masse fejes af med en blød kost.
  5. Sidst, men ikke mindst, skal hele muren afsyres (vær dog OBS på, om murstenen kan klare af blive afsyret først(!)), så stenene kommer til at stå skarpt og fugerne bliver rettet helt til.

Når der, som i denne tekst, er tale om fugning af udendørs murværk vil fugemassen typisk være mørtel, der består af en nøje afmålt blanding af sand, cement og vand, men der findes en lang række forskellige former, farver og blandinger på markedet.

Derfor er det vigtigt, at du gør dig visse overvejelser omkring, hvilken form for fugemasse du ønsker at anvende til dit projekt.

Mørtel fungere som både fuge, men også bindemiddel mellem murstenene, derfor er det vigtigt, at den er i god stand, ellers kan det i yderste konsekvens betyde, at murværket falder sammen.

Med det in mente er det bedre at få omfuget i god tid inden fugerne bliver i alt for dårlig stand.

Står du og skal sælge dit hus, kan du gøre en stor forskel i tilstandsrapporten ved at investere i en omfugning inden huset gennemgås, det giver plus i rapporten og på det visuelle.

Hvordan finder du det bedste tilbud på omfugning af dit hus?

I de gode gamle dage ville du gribe knoglen og indhente tilbud hos de lokale firmaer på den måde. I dag foregår det hele på nettet. Ikke mindst, når det kommer til at indhente tilbud på diverse håndværkerrelaterede services.

For at være sikker på, at du finder den pris og det tilbud, der passer bedst til det behov du har, anbefales det at du indhenter tre gratis tilbud før du beslutter dig endeligt for, hvem, der skal omfuge dit hus.

Som udgangspunkt udregnes den endelige pris per kvadratmeter murværk, tilbuddet omhandler. Denne pris kan dog variere i forhold til, om der skal bruges stillads til at nå hele arealet.

Du kan derfor modtage et tilbud, hvor kvadratmeterprisen på den høje gavl er højere end prisen på siderne, fordi der skal bruges stillads.

Kig dig godt om og søg gerne information om både gennemsnitspriser og former for mørtel inden du beslutter dig.