Sådan får du en indbydende entré

Sidst opdateret 16. marts 2022

For mange er entréen et sted i hjemmet, der ikke får nok opmærksomhed. Og det er ærgerligt, for udtrykket i entréen har en stor effekt på det førstehåndsindtryk dine gæster får, når de træder ind i dit hjem. Heldigvis er der mange muligheder for at forbedre udtrykket ved din entré. Det får du et par tips til her.

Få dig et ordentligt skostativ

Hvis du gerne vil byde dine gæster ordentligt velkommen, er det vigtigt at de kan stille deres sko det rigtige sted. Det giver et rodet udtryk, hvis dine gæster bliver nødt til at lade deres sko flyde rundt på gulvet. Chancerne for, at dine gæster har svært ved at finde deres sko igen når dagen er omme, er også stor uden et skostativ. Et ordentligt skostativ er også ganske brugbart i hverdagen. Du kan bedre få orden i dine sko, og give plads til de sko du oftest anvender. Ved at undersøge en test af bedste skostativ kan du blive klogere på, hvilket skostativ der passer til dig og dit hjem.

Pynt op med kunst på væggene

At fylde væggene i entreen med vægkunst er en skudsikker vej til at få en mere indbydende entré. Vægkunsten kan bidrage til, at førstehåndsindtrykket af dit hjem er præget af den smag og stil du ønsker at udtrykke. Når du skal vælge vægkunst til entréen, er det en god idé at gå efter motiver der passer din stil, men som ikke er for overvældende eller distraherende at se på, når man først træder ind. Denne type vægkunst egner sig bedre til stuer eller værelser, hvor dine gæster kan bruge tid på at suge indtrykket til sig. Du kan med fordel placere en grøn gulvplante i entreen. Gulvplanter fylder ikke så meget, og så giver de et friskt pust til det samlede udtryk.

Minimer rodet i din entré

Fordi førstehåndsindtrykket er afhængigt af entréens udseende, er det vigtigt at der hverken er rodet, eller at indretningen er for kompleks. Du kan eksempelvis overveje, om du kan opbevare det overtøj og de sko du ikke bruger dagligt et andet sted end i entréen. Det kan også være fristende at have et lille bord hvor der kan ligge nøgler og andre ting vi bruger ofte. Selvom ideen er smart, kan det at opbevare genstande frit på overflader, bidrage til et rodet udtryk. Gem nøgler i skuffer eller jakkelommer.

2 kommentarer til “Sådan får du en indbydende entré”

Skriv en kommentar