Omfangsdræn

Sidst opdateret 22. maj 2021

Hvis du oplever, at der er fugt på væggene i din kælder, eller malingen skaller, så kan et omfangsdræn være løsningen for dig.

Især hvis dit hus er omgivet af lerholdig jord, vil vandet have svært ved at løbe væk og derfor risikere at blive suget ind i væggene på dit hus. Det kan heldigvis i langt de flest tilfælde undgås eller afhjælpes med hjælp fra en professionel.

Hvad er et omfangsdræn?

Helt kort fortalt er det et rør, der graves ned i jorden langs fundamentet på dit hus, så overskydende vand ledes hurtigt til regnvandsbrønden og ud i kloarken.

Det spiller ikke nogen rolle om du har en klæder eller ej, for der kan opstå fugt i fundamentet, soklen eller ydermuren på alle former for huse.

Hvis du har en mistanke om, at der kan være tale om et behov for omfangsdræn ved dit hus, skal du henvende dig hos en professionel, der kan komme og så på om et omfangsdræn kan afhjælpe problemet. Drænet vil have den største effekt, hvis der er meget ler i jorden, for jo mere sandet jorden er, des hurtigere vil vandet sive ned.

Hvorfor skal du investere i et omfangsdræn?

Hvis der er fugt i soklen eller fundamentet, så kan det føre til alvorlige skader på huset og et usundt indeklima. Står fugten i længere tid kan det resultere i råd og svamp inde i dit hjem. Det giver et rigtig dårligt indeklima og er der børn kan det være medvirkende til flere sygedage og risiko for astma og andre luftvejsrelaterede sygdomme.

Det er en dyr omgang at få etableret et omfangsdræn. Prisen vil ofte ligge på mellem 5000 og 10.000kr pr meter, så der er rigtig god grundt til at få foretaget en forundersøgelse, der kan give dig en ide om, hvorvidt et omfangsdræn er en god løsning for dig.

Hvordan kan du se, om der er fugt i dit fundament?

Det kan være rigtig svært at se, om der er fugt i ydervæggen eller soklen, men der er alligevel nogle ting du selv kan se efter, hvis du har en fornemmelse af, at der er fugt i dine vægge.

  1. Det klassiske tegne på, at du kunne have glæde af et omfangsdræn, er fugt, ganske simpelt. Hvid du finder fugtskjolder eller mørke pletter på væggene er det tegn på fugt.
  2. Hvis du har puds på væggene – om det er inde eller ude – vil du opleve, at pudsen løsner sig, bobler op og i sidste ende falder af i flager. Udendørs vil du kunne opleve frostskader.
  3. Skimmelsvamp eller råd, der kommer til udtryk ved sorte plamager eller direkte svampeangreb på væggene.

Er fugten rigtig slem, kan det ende med, at kælderen bliver helt ubrugelig grundet den usunde, klamme luft. Det er ikke sundt for hverken dig eller dit hus.

Før du får omfangsdræn

Før du beslutter dig for at et omfangsdræn er løsningen for dig, skal du være helt sikker på, at der ikke kan være andre grunde til fugten.

Opstår der pludselig fugt og er den lokaliseret kan det betyde, at der er opstået en skade på dine installationer, der skal repareres og dermed fjerne problemet.

Hvis du har brug for at få ledt vandet væk fra huset er det altid en rigtig god ide at indhente tilbud fra flere forskellige firmaer, der kan varetage opgaven. På nettet finder der en række sider, der gør det muligt for dig at indhente tre gratis og uforpligtende tilbud ind fra forskellige firmaer.

Vælger du at bruge denne funktion, kan du være sikker på, at du får den bedst mulige løsning, der passer præcis til dine behov.

Krav til omfangsdræn

Du må ikke selv koble dit omfangsdræn til kloarken, det skal gøres af en autoriseret kloakmester. Generelt er arbejdet med at etablere et dræn af denne model ikke noget diy projekt for dig, der gerne vil gøre det selv.

Der er en hel række regler omkring, hvordan drænet skal etableres, hvor tæt på huset og hvor dybt du må grave samt, om du skal indsende ansøgninger til kommunen eller ej.

Du kan aftale med kloakmesteren, at du selv hjælper med at grave og eventuelt kører jorden væk, hvis du gerne vil skære ned på omkostningerne.

Få altid professionel hjælp

Men som udgangspunkt er det en af de opgaver, du med god samvittighed kan betale dig fra, for at sikre dig det allerbedste resultat.

Hyrer du et firma og en professionel kloakmester, vil du få udført opgaven helt efter reglerne og når afledningen skal tjekkes, kan du være helt sikker på, at der ikke er noget galt. Sørg evt. også for at få indhentet 3 tilbud for at sikre dig, at du får valgt den bedste løsning og tilbud.