Nedrivning

Sidst opdateret 22. maj 2021

Hvis I overvejer at købe et ældre hus, der trænger til mere end en kærlig hånd, for at blive beboeligt, er der ofte store økonomiske fordele ved at overveje en nedrivning frem for en renovering. Det er ofte ikke bare billigere, men også langt mere praktisk og miljøvenligt.

Der er rigtig mange gode ’håndværkertilbud’ på markedet, men hvornår er det værd at renovere og hvornår er det en bedre ide, bare at rive det gamle hus ned og starte forfra?

Regn dig frem til den bedste løsning

Det kan være en svær beslutning, hvis I har forelsket jer i huset, men det er alligevel værd at regne grundigt efter, inden I kaster jer ud i en renovering frem for en nedrivning.

Indhent tilbud

Først og fremmest er det en god ide at hente forskellige tilbud ind på både renoveringen og nedrivningen. På den måde har I mulighed for at sammenligne udgifterne og regne på, hvad det kommer til at betyde for den månedlige ydelse.

Helt fra scratch?

Ønsker I at renovere huset fra bunden vil I kunne bibeholde husets udseende og oprindelige skal, men er der tale om en gammel villa i rigtig dårlig stand vil det i værste tilfælde betyde, hele husets indre skal rives ud og genopbygges.

Det kan give jer det hus I drømmer om med de helt rigtige løsninger og gøre det moderne indvendigt mens I holder den oprindelige facade som den er.

På en anden side, hvis I er mere forelskede i beliggenheden og grunden, kan nedrivning af et medtaget hus være den helt rigtige beslutning for jer. Her får I tingene præcis som I vil og er samtidig med til at tage enhver beslutning i forbindelse med jeres fremtidige hjem fra ende til anden.

Der er både fordele og ulemper ved de to løsninger og i sidste ende handler det udelukkende om jeres præferencer og økonomi. Derfor er det en god ide at bruge tid på at regne på de forskellige muligheder og sørge for at indhente forskellige tilbud, så I kan finde det, der passer bedst til jer.

Økonomien og miljøet

Når I har taget stilling til renovering eller nedrivning er der yderligere nogle ting I skal igennem før I tager den endelige beslutning.

Først og fremmest er det vigtigt at tænke på de løbende udgifter der er i forbindelse med vedligeholdelse, varme, vand og el.

Får I renoveret hele huset fra ende til anden, vil der umiddelbart ikke være tale om den store forskel i udgifterne fra et nyt hus, men vælger I omvendt at lave renoveringen løbende, skal I være opmærksomme på både de udgifter I vil få i forbindelse med renoveringen og de forhøjede udgifter til varme og el.

Herudover er det også vigtigt at få styr på, om huset er opført med brug af farlige eller usunde materialer. Det er vigtigt både hvis I ønsker at renovere og hvis i vælger nedrivning.

Skal huset rives ned skal der en række foranstaltninger der skal tages i forbindelse med arbejdet, hvis der er tale om farlige materialer. Desuden er det også vigtigt at få jorden omkring huset og under fundamentet tjekket for rester, inden der bygges nyt.

Hvordan udføres en nedrivning?

Skal du have et hus revet ned, er det bedst at kontakte et firma, der har erfaring indenfor området. Faktisk er det en god ide at indhente flere end et tilbud, så du er sikker på at få den bedst mulige pris og aftale til jeres job.

Herefter vil nedrivningen skulle meldes til de rigtige instanser og huset skal tjekkes for ting som kan udgøre en fare for miljøet, de omkringboende eller arbejderne, der skal udføre jobbet.

Selve nedrivningen udføres efter stramme regler og det er derfor vigtigt, at der er styr på alle formalia inden der begyndes, så I ikke risikerer unødigt.

Er der farlige materialer i huset, som bly, skimmelsvamp eller asbest, skal de fjernes af professionelle inden der må gøres andet. Ofte har nedrivningsfirmaerne deres egne folk, der søger for at fjerne det og aflevere tingene på de rigtige steder inden nedrivningen påbegyndes.

Herefter er det vigtigt, at, hvad enten der er tale om en partiel eller fuld nedrivning, der tages stort hensyn til omgivelserne, miljøet og arbejdsmiljøet. Det har firmaerne som regel selv godt styr på, ligesom de også sørger for at indhente de tilladelser og godkendelser, der skal bruges inde I kan komme i gang med jeres drømmebolig.

Så er I klar til nedrivningen, der ofte er den hurtigste del af arbejdet. Og hyrer du et professionelt firma, står de som udgangspunkt også for oprydning og sortering af materialerne efter nedrivningen.