Julepynt du kan samle ude i naturen

Sp1

Det behøver ikke at koste en formue at pynte op til jul. Der er nemlig massevis af pynt, som du kan samle ude i naturen. Læs mere om, hvordan du pynter op til jul med ting, som du kan samle helt gratis ude i den frie natur.

Hvem siger, at du skal have fat i det dyre glanspapir for at kunne lave julehjerter, guirlander eller andet julepynt? Der er nemlig massevis af gratis muligheder for at fylde hjemmet med lidt herlig julestemning med lidt gratis pynt ude fra naturen.

Picture1 768x1024

Naturen er allerede en helt normal, integreret del af vores julepyntning. Bare tænk på, at vi hvert år hiver et grantræ ind i stuen og pynter det op med en masse forskellig pynt. Mange har sikkert også været ude og samle kogler, mos og græs til en adventskrans. De fleste kender også den svenske julebuk, som er lavet ud af halmstrå. Det er alt sammen gode eksempler på, at naturen har sin helt naturlige plads i hjemmet, når kalenderbladet viser december.

Beskyt stuen mod skidt og snavs

Det kan dog være en god idé at være opmærksom på, at naturen også godt kan svine en del, når du hiver den ind i stuen. Al den jord, som er en helt naturlig del af skoven, vil de fleste nok betragte som snavs, når det kommer ind i stuen. Derfor skal man altså også tænke på, hvordan man beskytter sine gulvtæpper og den fine gamle dug på spisebordet.

Derfor kan det være et godt trick at skaffe et juletræstæppe, inden du hiver juletræet ind i stuen. Det gode ved et juletræstæppe er, at det ikke bare beskytter hjemmet mod skidt og snavs. Det får også dit juletræ til at se mere elegant ud. Det er også en god måde at dedikere et område af stuen til alle gaverne under træet. De skal bare stilles på juletræstæppet.

Hvis du vil have inspiration til, hvor du finder gode juletræstæpper, kan du klikke på dette link: https://herligthjem.dk/juletraestaepper/.

Tag familien med ud på tur

Indsamlingen af julepynt er faktisk en ret sjov aktivitet, som heller ikke er særligt svær. Det er en åbenlys mulighed for at arrangere en god tur ude i naturen og indsamle forskellige ting, som I synes ser juleagtige ud. Det er jo heldigvis sådan med julepynt, at der ikke findes nogen internationale konventioner for, hvad der tæller som julepynt, og hvad der ikke gør. Det bestemmer du og din familie fuldkommen selv.

Derfor er det bare om at trække børnene i flyverdragten og tage de varme sko på. For nu skal der samles julepynt. Der er mange forskellige ting, som tilsammen kan udgøre nogle meget smukke juledekorationer. Især hvis de bliver sat sammen på en kreativ måde. Prøv derfor at sørge for at samle så mange forskellige ting som overhovedet muligt. Når I så kommer hjem, kan I sammensætte ting på kryds og tværs, alt efter hvad I lige synes ser juleagtigt ud derhjemme.

Man kan også snyde lidt og bruge nogle små hjælpetricks til at få tingene til at se ekstra juleagtige ud. Det kan være noget med at finde et rødt bånd og binde rundt om noget gran eller nogle grene. Det kan også være, at du vil sammensætte en juledekoration, som lige skal have prikken over I’et med en julestjerne, som du selv har flettet. Igen er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvordan dit hjem skal pyntes op til jul.

Vi håber, at den her tekst har givet dig lidt inspiration, så du ikke behøver at købe dig fattig i julepynt, bare fordi det er blevet december.

Skriv en kommentar