Håndværkerfradrag i 2018 og frem

Sidst opdateret 22. maj 2021

Pr. 2018 og frem bestemte et flertal i regeringen at gøre BoligJobordningen permanent, og der er ligeledes kommet et par nye regler omkring håndværkerfradraget, som er en del af BoligJobordningen.

Hvis du ikke har styr på, hvad det nye håndværkerfradrag pr. 2018 indebærer, eller hvis du er forvirret over, hvad de forskellige termer betyder, så får du her et indblik i fradragsordningen og en guide til, hvordan du kan få gavn af den.

Hvad er håndværkerfradrag?

Håndværkerfradraget hører inde under BoligJobordningen. BoligJobordningen blev indført første gang tilbage i 2011, genindført igen i 2013 og 2015 og gjort endelig permanent i 2018. Overordnet giver ordningen de danske familier mulighed for at få fradrag fra håndværks- og serviceydelser. Disse ydelser kan indebære alt fra rengøring, til havearbejde, til vinduespudsning, til børnepasning til reparation af diverse istandsættelser vedrørende hjemmet osv.

Målet med håndværkerfradraget er, at det både skal fungere som en økonomisk hjælp til de danske familier, reducere sort arbejde og styrke beskæftigelsen i særlig små og mellemstore virksomheder.

Hvilke nye ændringer er der ved håndværkerfradraget 2018?

Egentlig ligner håndværkerfradraget fra 2018 meget håndværkerfradraget fra 2017, som gik under navnet det grønne håndværkerfradrag. Som noget nyt kan man dog også få fradrag for installation af tyverialarm, og så er der nogle af ydelserne, der er blevet fjernet. Disse fjernede ydelser drejer sig om:

  • Energirådgivning
  • Fjernelse af asbest, PCB og bly
  • Installation af intelligent varme, ventilations- og lysstyring
  • Installation af ladestik til elbiler
  • Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger
  • Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
  • Solafskærmning af vinduer og glasdøre

Hvor meget er håndværkerfradraget på?

For håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og klimatilpasning ligger fradraget på 12.000 kr. pr. person.

For serviceydelser, som fx børnepasning eller rengøring, ligger fradraget på 6.000 kr. pr. person. Dvs. at hver person har en fradragsordning på 18.000 kr. pr. år.

I praksis betyder det, at du ca. får 100 kr. tilbage af SKAT, for hver 300 kr. du betaler en håndværker i arbejdsløn.

Du skal dog lige være opmærksom på, at det kun er arbejdslønnen, du kan få fradrag for og fx ikke materialer eller andre omkostninger vedrørende arbejdet.

Hvem kan få håndværkerfradrag?

Der gælder nogle forskellige regler for, hvem der må, og hvornår man må søge om håndværkerfradrag. Her får du en kort oversigt over de forskellige regler:

·         For at få håndværkerfradrag skal du være fyldt 18 år og have skattepligt i Danmark.

·         Begge ægtefæller/partnere kan få fradrag op til 18.000 kr., i skal blot indtaste hver jeres andel i jeres respektive årsopgørelser.

·         Hvis du sidder i en helårsbolig, skal du bo der, mens arbejdet udføres.

·         Du kan kun fradrag for eksisterende boliger, dvs. at fradraget ikke gælder for nybyggeri.

·         Hvis du lejer din fritidsbolig ud, må du ikke få fradrag få serviceydelser.

·         Selvom du ejer en helårsbolig og en fritidsbolig, kan du stadigvæk højst få henholdsvis 12.000 og 6.000 kr. i fradrag.

·         Bor du til leje, kan du benytte dig af fradraget, hvis du selv betaler for arbejdet, har ret til at vedligeholde boligen og har fast bopæl i lejemålet på tidspunktet, hvor arbejdet bliver udført.

Nogle boliger tæller dog ikke med i håndværkerfradraget. Det drejer sig om:

·         De fleste kolonihavehuse

·         Fritidsboliger i udlandet, som ikke ejendomsværdibeskattes i Danmark

·         Fritidsboliger, som udelukkende udlejes erhvervsmæssigt

·         Fritidsboliger, som er ubeboelige, under opførsel eller nedrivning

·         Boligforeninger

Hvordan søger jeg om håndværkerfradrag?

For at få håndværkerfradrag, skal du indberette dine udgifter til SKAT. Når du logger ind på SKAT, er der et punkt i menuen, som hedder ”indberet servicefradrag”, du skal klikke på. Her skal du så vælge, hvilken type bolig, du har fået udført arbejdet i og den type arbejde, du har fået udført.

Du skal ligeledes indtaste CVR-nummer på den virksomhed, som har udført arbejdet for dig, eller hvis det drejer sig om en privatperson personens CPR-nummer. Inden du godkender, skal du indtaste udgiften til arbejdsløn uden moms og betalingsdato. Afslutningsvis er der blot at godkende betingelserne for fradrag og tjekke, at dine indtastede oplysninger er korrekte. Du kan altid indtaste nye betalinger senere hen.

Indhent tilbud fra professionelle som har styr på håndværkerfradraget

Det kan godt være lidt forvirrende at finde rundt i det der med håndværkerfradrag. Føler du dig stadigvæk på bar bund, kan du heldigvis få hjælp af en professionelle, som har styr på dette. Det kan dog være svært at finde ud af, hvem skal du skal have fat i.

Derfor kan du indhente 3 tilbud gratis på professionelle og vælge det bedste tilbud blandt de tre. Dermed er du sikker på at få den bedste hjælp til dit byggeprojekt samtidig med, at du sikrer dig du får udnyttet håndværkerfradraget til fulde.