Sidst opdateret 22. maj 2021
Har du behov for at få udskiftet eller købt nye døre? Så er der visse overvejelser, som du med fordel kan gøre dig forinden. Det er eksempelvis væsentligt at finde ud af, hvilke forskellige dørtyper, der findes. Ligeledes er det vigtigt at gøre sig bevidst om bygningsreglementets krav til udendørs døre.
Ovenstående om døre samt meget mere, kan du læse om i denne artikel nedenfor.
Hvilke er de mest gængse dørtyper?
Når der er tale om yderdøre, er de mest gængse dørtyper lavet af aluminium eller træ. Dette skyldes, at det er solide materialer, som kan stå imod vind og vejr, herunder regn, sne og slud.
Fordelen ved sådanne døre er, at de er konstrueret i aluminium på den udvendige side. Det betyder, at der kræves et minimum med hensyn til vedligeholdelse. Herudover vil døren være konstrueret i træ indvendig, hvilket giver et fint og varmt udtryk.
Typisk er der vinduer i en yderdør. Dette er for at sørge for et skønt lysindfald til huset. Ruderne kan være isat som dannebrogsruder, som én enkelt rude eller som flere i forbindelse med hinanden.
En anden typisk dørtype er pladedøren. Denne er karakteriseret ved at have en lille diamantformet rude i toppen af døren. Døren kan syne mere tung end andre døren, primært fordi lyset ikke på samme måde finder vej igennem døren.
Hvilke krav er der til udendørs døre i forhold til bygningsreglementet?
Inden du isætter en ny dør, det kan f.eks. være i forbindelse med et helt nyt byggeprojekt eller en tilbygning, så er det væsentligt, at du gør dig bevidst om bygningsreglementets krav hertil.
Ifølge reglementet skal ethvert hus nemlig have såkaldte flugtveje og redningsåbninger. Dette er nødvendigt i tilfælde af, at der skulle opstå brand i huset.
For det første er der krav om, at der skal være mulighed for at komme til boligens stueetage igennem en dør. Hernæst er der yderligere specifikke krav til den dør, der åbner sig i stueetagen. Blandt andet skal døren have en såkaldt fri bredde på mindst 77 cm. Dette passer typisk med, at der er 90 cm fra den ene dørkarm til den anden dørkarm.
Hvad koster nye vinduer og døre?
Der er rigtig mange, der vælger at udskifte døre og vinduer på samme tid. Dette kan typisk svare sig rent prismæssigt, fordi man således kan købe sig til en ”pakkeløsning”.
Det er naturligvis meget forskelligt, hvad du skal give for at få udskiftet vinduer og døre. Det afhænger af en masse forskellige faktorer. Disse tæller blandt andet:
- Hvor stort er huset, dvs. hvor mange døre og vinduer skal udskiftes?
- Hvilket materiale skal vinduer og døre være i?
- Hvilket firma skal hjælpe dig med at optimere dit hus?
Det er således ganske forskelligt, hvor meget det koster med nye vinduer og døre. Bor du dog i en helt almindelig villa og skal have udskiftet cirka tolv vinduer samt en terrassedør og to facadedøre, så skal du regne med, at materialerne vil koste cirka 35.000-50.000 kr. Dette afhænger af, om du vælger plastik, fyrretræ eller træ/alu-konstruktionen.
Hvis du yderligere skal have professionel hjælp til selve udskiftningen, så skal du regne med, at denne opgave vil beløbe sig på yderligere 20.000 kr.
Det kan lyde af mange penge, men fordelen ved at udskifte både vinduer og døre er desuden, at du kommer til at optimere din isolering. Nyere vinduer, ligesom nyere døre, isolerer langt bedre end de ældre. Det betyder, at du kan spare mange penge på din varmeregning.
Hvorfor åbner svenske døre udad?
Når du skal udskifte din hoveddør, så er der, som nævnt ovenfor, flere elementer, som du skal tænke ind. Ét af elementerne er, hvorvidt din dør skal åbne indad eller udad.
I den forbindelse er der tradition for, at dørene i Danmark åbner indad, mens det modsatte altid har været tilfældet i Sverige. Dette skal blandt andet ses som et udslag af, at døren kan skubbe sne med sig, når den åbnes.
Dette er der dog ikke det samme behov for at tænke over i Danmark. Her ses derfor at være flest fordele ved at vælge en dør, som åbner indad, idet man så ikke åbner døren i sine gæster eksempelvis.
Få de bedste tilbud på døre og montering hos professionelle
Når du skal i gang med at isætte en ny udendørs dør, så er det en rigtig god idé at få hjælp af en professionel, såfremt du ikke selv har den fornødne ekspertise. Lige her på siden kan du gratis bestille 3 tilbud på at få udført din opgave.
Mikkel har sin erfaring fra sin families firma, hvor han fra barns ben er opvokset med at træffe beslutninger på egne og kunders vegne. Mikkel er autodidact og meget ferm med alt inden for træ og metal.
Mikkel elsker arkitektur, og alt skal være 100% præcist og passe sammen. Det handler om fremtoning og evnen til at skabe en god sammenhæng i enten byggeri eller anlæg.
Mikkel udtaler sig på bolex.dk om
– Arkitektur
– Anlægsprojekter
– Almen byggeteknik
– Isolering
– Bygningsreglement