Vælg den rigtige spisebordsstol

Står du og skal købe nye spisebordsstole, men ved ikke hvilken du skal vælge? Udbuddet af spisebordsstole er efterhånden stort, og det kan derfor hurtigt blive svært at finde ud af, hvilken man skal vælge. Specielt hvis man er til designerstole! Her vil man gerne vælge den rigtige i første omgang, idet man betaler for både kvalitet og design.

I denne artikel giver vi dig en introduktion til 2 af de klassikere, som vi mener kan passe ind i ethvert hjem. Disse stole er sjældent et fejlkøb, når man gerne vil investere i nye spisebordsstole og optimere sin spisestue.

Y stolen

Y stolen er en absolut klassiker, som er designet af Hans J. Wegner tilbage i 1949. Den blev hurtigt kendt og meget populær grundet dens stilrene design. Yderligere passer y stole til de fleste hjem, hvilket unægteligt var med til at booste dens popularitet, da designet kom på markedet i første omgang.

Stolene er skabt i smukt design og er siden hen også blevet kendt for præcis dette. Dog går designet ikke på kompromis med komfort! Træet, som stolen er produceret af, er blødt og giver efter, hvilket generelt har stor betydning for siddekomforten.

Hvis du er på udkig efter en klassisk spisebordsstol i tidsløst design, er der ingen tvivl om, at y stolene af Hans J. Wegner absolut er en kandidat.

CH30 spisebordsstolen

Hvis vi holder os i Hans J. Wegners design-univers, er der bestemt også andre muligheder. Han designede utrolig mange spisebordsstole, og i denne sammenhæng vil vi gerne fremhæve CH30 spisebordsstolen.

Det klassiske design er endnu en gang blevet en af de populære spisebordsstole, som mange gerne vil inkludere i hjemmet. Stolen er designet organisk, og fremstår derfor i et blødere look. Dette var bestemt en af Hans J. Wegners snedker-egenskaber! CH30 stolen er dog samtidig holdt i et meget simpelt design, hvilket gør den anvendelig for mange husholdninger – præcis ligesom y stolen.

Hans J. Wegner gik heller ikke på kompromis med komfort, da han designede CH30 spisebordsstolen. Han var ude efter at skabe den perfekte spisebordsstol – både æstetisk men også i forbindelse med komfort. Det kan hurtigt blive svært, når designs både skal være af kvalitet, komfort men også smukke. Dog mener mange den dag i dag, at det præcis var dét, som Hans J. Wegner opnåede. Leder du efter en stol, som du kan bruge i mange år fremadrettet – som holder til både børnefødselsdage, men samtidig kan imponere venner og familie – er der ingen tvivl om, at både CH30 stolen og y stolen begge er gode bud.

Skriv en kommentar