En elektriker kan være meget mere end personen, der kommer og sætter et par lamper op i din nye lejlighed. Vi har for eksempel elektrikere til at vedligeholde og reparere elnettet, hvilket er en helt essentiel del af landets infrastruktur.

Elektrikerfaget er blevet meget bredere over de sidste mange år, og derfor ser man nu mere specifikke uddannelser og videreuddannelser, som er med til at specialisere den enkelte håndværker til at kunne varetage mere specifikke opgaver.
Når en elektriker starter sin uddannelse, så vil han eller hun skulle vælge mellem disse tre områder:

  • Lys og energi
  • Tele og kommunikation
  • Styring og regulering

Der er altså mange forskellige opgaver for en elektriker, men hvilke opgaver hyrer folk oftest en elektriker til at løse?

Hvilke opgaver er de mest gængse for en elektriker?

Det er naturligvis svært at komme med et specifikt svar på dette, da det handler om elektrikerens fagområde, hvorvidt opgaven skal løses for en privat person eller for en stor virksomhed og meget andet.

Men hvis man tager udgangspunkt i private personer, der gerne vil have udført et stykke arbejde i hjemmet, så er der visse opgaver, som er meget almindelige at hyre en elektriker til. Disse er:

  • Etablering af føringsveje
  • Kabeltræk
  • Lysinstallationer
  • Modernisering af elinstallationer
  • Rådgivning
  • Vedligeholdelse af el-systemer

Disse opgaver vil langt de fleste vælge at hyre en elektriker til, da det kræver en vis viden at udføre jobbet korrekt og sikkert, hvilket vil blive uddybet senere.

Så hvis du lige er flyttet ind i en ny bolig, hvis du ønsker rådgivning omkring billigere og bedre løsninger, eller hvis du gerne vil have nogle nyere og mere moderne installationer i hjemmet, så bør du uden tvivl kontakte en elektriker.

Hvilke opgaver kan man klare selv?

El kan være en farlig ting at begynde at pille ved, hvis man ikke selv har den nødvendige viden og erfaring.
Derfor har Sikkerhedsstyrelsen lavet en liste over en række områder, som du med sikkerhed må fixe selv. Disse områder indebærer:

  • Udskiftning af afbryder i en eksisterende installation
  • Udskiftning af brusearmatur samt blandingsbatteri i bruser eller vandhane
  • Installation af vandbaseret gulvvarme
  • Kabeltrækning fra stikkontakter eller lampeudtag
  • Tilslutning af hvidevarer (fx køleskab eller vaskemaskine)
  • Udskiftet af stikkontakter

Blot fordi det er tilladt at ordne disse ting uden hjælp fra en professionel, så er det dog ikke altid lige til.
Alle kan naturligvis sætte en ny vaskemaskine i stikkontakten, men der er nok nogle personer, der ville kigge en ekstra gang i brugsanvisningen, hvis de skulle udskifte brusearmaturet i badeværelset.

Derfor er det til tider det bedste og sikreste valg at få hjælp fra en elektriker, men hvad er prisen egentligt på dette?

Hvad koster en elektriker?

Prisen afhænger naturligvis af hvilken opgave, som du ønsker løst. Herudover kan det spille ind på prisen, hvilken virksomhed du vælger.

Den almindelige timepris for en elektriker ligger dog på omkring 500-700 kroner. Du vil ofte blive faktureret for hele den første time, selvom opgaven er løst på 20, 30 eller 40 minutter.

Efter den første time vil langt de fleste elektrikere fakturere for hver påbegyndte halve time. På grund af den lidt høje timepris for disse opgaver, så er der mange, som vælger at påbegynde arbejdet selv. Dette er dog på ingen måde optimalt, og det kan både forsage alvorlige uheld og dårlige resultater.

Pas på fingrene – hyr en professionel elektriker

Det er altså ikke altid lige billigt at hyre en elektriker, men det er nødvendigt, hvis du gerne vil have flotte, effektive og sikre installationer i dit hjem. Herudover er der heller ikke meget ved at have sparet 600 kroner på elektrikerregningen, hvis du selv er kommet voldsomt til skade.

Der er dog en metode, som du kan anvende, hvis du gerne vil spare penge på dine el-opgaver. Ligesom med så mange andre fag, så er elektrikerfaget præget af konkurrence. Derfor får du her muligheden for at indhente tre gratis tilbud.
Det er virkeligt nemt, og når du har læst de tre tilbud igennem, så vælger du blot det billigste og bedste tilbud.

Hvis du derimod skal løse en af opgaver, som er tilladt at lave selv, så kan du med stor fordel huske at slukke for strømmen, hvis du løser denne type af opgaver – udskiftning eller montering af:

  • Stikpropper
  • Ledningsafbrydere
  • Apparatkontakter
  • Transportable stikkontakter

Med disse informationer burde du være klar til at løse den simple opgave selv, og du burde nu kunne finde den billigst mulige elektriker til dine mere krævende opgaver.